Indikatoren for det relative styrkeindeks (RSI)
Teknisk analyse (TA) er i bund og grund en praksis med at undersøge tidligere markedshændelser som en måde til at forsøge at forudsige fremtidige tendenser og prisudviklinger. Fra traditionelle markeder til kryptovalutamarkeder er de fleste handlende afhængige af specialiserede værktøjer til at udføre disse analyser, og RSI er ét af dem.
Det relative styrkeindeks (Relative Strength Index, RSI) er en TA-indikator, der blev udviklet i slutningen af 1970'erne som et værktøj, som handlende kunne bruge til at undersøge, hvordan en aktie klarer sig over en bestemt periode. Det er dybest set en momentumoscillator, der måler størrelsen af prisbevægelser såvel som hastigheden af disse bevægelser. RSI kan være et meget nyttigt værktøj afhængigt af den handlendes profil og dennes handelsopsætning.
Indikatoren for det relative styrkeindeks blev skabt af J. Welles Wilder i 1978. Det blev præsenteret i hans bog New Concepts in Technical Trading Systems sammen med andre TA-indikatorer såsom Parabolic SAR, Average True Range (ATR) og Average Directional Index (ADX).
Før han blev teknisk analytiker, arbejdede Wilder som maskiningeniør og ejendomsudvikler. Han begyndte at handle med aktier omkring 1972, men var ikke særlig succesrig. Et par år senere samlede Wilder sin handelsundersøgelser og erfaring i matematiske formler og indikatorer, der senere blev anvendt af mange handlende rundt om i verden. Bogen blev produceret på kun seks måneder, og på trods af at den er fra 1970'erne, er den stadig en reference for mange chartister og handlende i dag.
Hvordan fungerer RSI-indikatoren?
RSI måler som standard ændringerne i et aktivs pris over 14 perioder (14 dage på daglige grafer, 14 timer på timegrafer osv.). Formlen dividerer den gennemsnitlige gevinst, prisen har haft i løbet af den tid, med det gennemsnitlige tab, den har lidt, og plotter derefter data ind på en skala fra 0 til 100.
Som nævnt er RSI en momentumindikator, som er en type teknisk handelsværktøj, der måler den hastighed, hvormed prisen (eller dataene) ændrer sig. Når momentum stiger, og prisen stiger, indikerer det, at aktien købes aktivt på markedet. Hvis momentum stiger i nedadgående retning, er det et tegn på, at salgspresset stiger.
RSI er også en oscillerende indikator, der gør det lettere for handlende at få øje på overkøbte eller oversolgte markedsforhold. Den vurderer aktivprisen på en skala fra 0 til 100 i betragtning af de 14 perioder. Mens en RSI-score på 30 eller mindre antyder, at aktivet sandsynligvis er tæt på bunden (oversolgt), indikerer en måling over 70, at aktivprisen sandsynligvis er tæt på sit højdepunkt (overkøbte) pris for den periode.
Selvom standardindstillingerne for RSI er 14 perioder, kan handlende vælge at ændre dem for at øge følsomheden (færre perioder) eller mindske følsomheden (flere perioder). Derfor er en 7-dages RSI mere følsom over for prisbevægelser end en, der strækker sig over 21 dage. Desuden kan kortsigtede handelsopsætninger justere RSI-indikatoren til at betragte 20 og 80 som oversolgte og overkøbte niveauer (i stedet for 30 og 70), så det er mindre sandsynligt, at den giver falske signaler.
Sådan bruges RSI baseret på divergenser
Udover RSI-scorerne på 30 og 70 – hvilket kan tyde på potentielt oversolgte og overkøbte markedsforhold – bruger handlende også RSI til at forsøge at forudsige tendensvendinger eller til at få øje på støtte- og modstandsniveauer. En sådan tilgang er baseret på de såkaldte bullish og bearish divergenser.
En bullish divergens er en tilstand, hvor prisen og RSI-scoren bevæger sig i modsatte retninger. Når RSI-scoren stiger og skaber højere nedture, mens prisen falder, skaber det lavere lavpunkter. Dette kaldes en "bullish" divergens og indikerer, at købekraften bliver stærkere på trods af den nedadgående tendens.
I modsætning hertil kan bearish divergenser indikere, at markedet på trods af en stigning i prisen mister momentum. Derfor falder RSI-scoren og skaber lavere højdepunkter, mens aktivprisen stiger og skaber højere højdepunkter.
Husk dog, at RSI-divergenser ikke er så pålidelige under stærke markedstendenser. Det betyder, at en stærk nedadgående tendens kan præsentere mange bullish divergenser, før den faktiske bund endelig er nået. På grund af dette er RSI-divergenser bedre egnet til mindre volatile markeder (med sidelæns bevægelser eller subtile tendenser).
Sammenfatning
Der er flere vigtige faktorer at overveje, når du bruger indikatoren for det relative styrkeindeks, såsom indstillingerne, scoren (30 og 70) og de bullish/bearish divergenser. Man skal dog altid huske på, at ingen teknisk indikator er 100 % effektiv – især hvis den bruges alene. Derfor bør handlende overveje at bruge RSI-indikatoren sammen med andre indikatorer for at undgå falske signaler.